Sådan laver du den gode kop te

Sådan laver du den gode kop te

At lave og nyde en kop te, er en oplevelse for både syns, lugte og smagssanserne. Her på siden finde du opskriften til den den perfekte kop te.

VAND

Anvend koldt og så blødt vand som muligt. I Danmark er der ret stor forskel på hårdheden og kalkindholdet i drikkevandet. Derfor smager den samme te forskelligt, alt efter hvor i landet teen brygges. Som udgangspunkt anbefaler vi blødt vand med lavt kalkindhold, da kalken ofte gør smagen mere flad og kedelig. Ligeledes får kalken i vandet en te til hurtigere at smage besk og bitter. I områder med hård vand, kan det anbefales at man køber kildevand og laver sin egen prøvesmagning for at smage forskel. Rooibos og Urteteer er som udgangspunkt ikke påvirket i masse grad af hårdheden i vandet.

Oversigt over hårdhedsgrad i drikkevand

TRÆKKETIDER OG VANDTEMEPRATUR

En te smager bedst når den har trukket i tilpas længde. Her på siden kan du altid se teens anbefalede trækketid, de fleste af vores teer har den anbefalede trækketid stående på dåsen. Trækker teen længere end det oplyste minutantal er der risiko for at smagen bliver bitter. Ønskes en kraftigere te, skal der anvendes en større mængde te, men samme trækketid. Rooibos og urteteer indeholder ikke de samme stoffer som teplanten (Camellia sinensis) og kan som udgangspunkt trække evigt. Dette gør rooibos og urteteer specielt velegnet som iste.  

En forkert temperatur på vandet ved brygning af teen, kan resultere i svag eller bitter smag samtidig med at teens antioxidanter m.m. tager skader. Derfor er det vigtigt at den anbefalede temperatur overholdes for den bedste smagsoplevelse. Der findes i dag elkedler, som er designet til te-folket med mulighed for at indstille temperatur til alle typer teer, så vandet kun varmes op til den ønskede temperatur. Det er en god investering for både miljøet og økonomien.

Generelle trækketider og temperatur

Sort te:       4 minutter ved 100 grader varmt vand

Oolong te:   3-4 minutter ved 90 grader varmt vand

Grøn te:      3 minutter ved 80 grader varmt vand

Hvid/Gul te: 3 minutter ved 80 grader varmt vand

Rooibos te:  8-10 minutter ved 100 grader varmt vand

Urte te:        8-10 minutter ved 100 grader varmt vand

DOSERING

Hos Teago anbefaler vi at der anvendes 10 gram te per liter. Ved en te med normal bladlængde vil det svare til 5 teskeer. Det er doseringen der er den største faktor på hvor kraftig en te bliver når den brygges – ikke trækketiden.

Ved nogle teer, f.eks. Pai Mu Tan, Tai Ping, Brænælde, Rødkløverblomst og myntete,  anbefaler vi at der anvendes 5 spiseskeer i stedet for 5 teskeer, da bladene her fylder mere end normale teblade. 

OPTIMERING

I dag brygges og serveres te fra én og samme kande. Vil man dog prøve at optimere smagen , kan man prøve først at brygges teen helt uden filter i en forvarmet tekande. Tebladene har så mulighed for at ”svømme” rund og derved afgive mest mulig smag.  Når teen har trukket færdigt hældes den over på ny kande forvarmet kande gennem tefilter eller te si, så bladene opsamles.

GEN-BRYG

På alle teer kan som udgangspunkt brygges minimum to gange. Dog vil der ved aroma teer opleves en forringelse af smagen.

Tilbage til blog